Listen er senest opdateret d. 2 december 2021.
Fra midten af 1800-tallet begyndte juleaften at være en særligt vigtig højtid i Danmark. Lige siden har vi holdt fast i en masse juletradition, der både præger tiden op til og efter denne aften. Vi laver kræmmerhus og julehjerter, fæller juletræ og drikke gløgg, mens vi alle glæder os til at tænde juletræet den 24. december og spise lækker julemad og risalamande.
I skolen klipper børnene guirlander og laver julehjerter a là H.C. Andersen, mens forældrene har travlt med at arbejde og få råd til julegaverne. Juletiden er på den måde både travl og hyggelig, og fyldt med traditioner. Mange familier har en tradition med at tage ud og fælle juletræ sammen og gøre det til en hyggelig affære med varme drikke og æbleskiver. Andre plejer også hvert år at tage i Den Gamle By i Aarhus, eller på julemarked hvor klejner, honningkager og andre julegodter kan nydes i massevis. Flere af vores juletraditioner oprinder fra vidt forskellige steder og er kommet til Danmark på lige så forskellige tidspunkter.
Juleaften er mindst lige så traditionsrig, som tiden op til er, både i forhold til det vi spiser, men de fleste har også helt bestemt ritualer og måder hvorpå de fejrer julen. Disneys Juleshow er en klassiker hos børnefamilierne, mens andre går til julegudstjeneste i kirken. Det fleste danser om juletræet og synger julesange, før de når til at åbne gaver. Efter travlheden, festlighederne og gavmildheden er det almindeligt at slappe af med en kop kaffe og måske lidt juleslik eller småkager, mens børnene leger og beundrer deres nye ting.
Hvis der er noget, alle kan blive enige om, hører til juleaften, så er det desserten bestående af risalamande. Den kan være mere eller mindre elsket af den enkelte, men alle sætter pris på den lille konkurrence om at være den heldige, der finder mandlen og vinder mandelgaven.
Selvom risalamande er en fuldstændig dansk ret lavet på den populære risengrød, stammer traditionen med mandlen formentlig fra Frankrig, hvor man gemte en bønne i en bestemt kage ved fejring af Helligtrekongersdag. Fik man bønnen, blev man ”konge” for resten af dagen. Herhjemme er det bare endt med at være en mandel i grøden og en gave, man vinder retten til.
Risalamande som juledessert blev almindelig i løbet af 1900-tallet, hvor man førhen havde brugt risengrød med kanel som en slags forret før den rigtige julemiddag. Før risalamande kom til, gemte man også en mandel i julegrøden.
Oprindeligt bestod mandelgaven af en marcipangris med en rød sløjfe og halsen. Senere er det blevet meget almindeligt med andre former for slik eller med spil, vin og bøger. Afhængigt af hvem der sidder om bordet, er det dog nødvendigt at tilpasse mandelgaven, så alle vil blive glade for at vinde den. Det betyder også at børnefamilier tit tyr til flere mandler, så de både kan købe en gave egnet til børn og voksne, og ikke behøver at døje med at finde noget, der dur til begge aldersgrupper.
Selvom at en marcipangris selvfølgelig er et oplagt valg, hvis du ønsker en mandelgave, der kan gives til hvem som helst, kan du sagtens finde en sjovere og anderledes mandelgave. Den sjove mandelgave kan gøre det at få mandlen endnu mere eftertragtet og spændingen, om hvad man finder under indpakningspapiret, endnu større. Nedenfor er et par bud på, hvad du kan købe til både den unge og den gamle mandelgavemodtager.
Mandelgaver til børn
Mandelgaver til hele familien
Mandelgaver til voksne
Der er stor forskel på, hvor mange penge, folk sætter af til en mandelgave, og det kan svinge fra alt mellem 50kr til 400kr. En tendens er trods dette, at en mandelgave ofte ikke løber op over 150kr, da dette er at fint budget til at købe en lille men fin gave.