stablede penge

Sådan kan du give penge i studentergave

Listen er senest opdateret d. 7 november 2023.

Leder du efter en kreativ og anderledes måde at give penge til studenten på? Noget der skal få ham eller hende til at løfte overrasket på øjenbrynene og måske give lidt udfordring i at få fat på pengene? Det kan hurtigt komme til at virke tørt og kedeligt at give penge, men er dit ønske at undgå dette, er der heldigvis hjælp at hente. Kreative studentergaver i 2024 er sjove og formår altid at skabe en god stemning til studentergildet, så alle bliver nødt til at trække på smilebåndet. Nedenfor er et par bud på, hvordan du kan give penge på en sjov måde.

lyseblå smilende sparegris

1) Den overdrevne indpakning

Det er næsten blevet en klassiker at gemme penge i en stor papkasse eller æske, men det gør skam ikke idéen mindre skæg og underholdende. Brug en skoæske eller en kasse i lignende størrelse, og fyld den godt ud med avispapir foruden pengene. Nogle vælger at gemme flere småting udover penge i kassen, så det ender som en anderledes form for gavekurv. Går du all-in på at snyde studenten til at tro, at der ikke er tale om en penge, kan du med sten forsøge at give pakken en overbevisende vægt, så den ikke afslører, at der kun er tale om kontanter.

2) Sjov og udfordrende studentergave

Noget, der virkelig kan give en sjov udfordring, er små pakkeæsker eller IQ-boxes, hvor pengene er låst inde, indtil en opgave er gennemskuet og løst. Eksempelvis er Money Maze et populært valg. Denne type boks kræver at man leder en lille kugle den rigtige vej gennem en labyrint, før man kan åbne boksen og få fat i pengene. Disse ligger indtil da gemt til frit skue i den gennemsigtige kubes midte. Det er en opgave, der er lige at gå til, men samtidig kan kræve længere tids koncentration og snilde. Og så er det en nem og enkel måde at klare studentergaven på.

3) Lidt ekstra i den bløde pakke

Har du planer om at købe en sweatshirt eller kjole til studenten, kan du som et oplagt valg gemme nogle sedler eller en check mellem folderne i tøjet eller i en lomme. Det kan være sjovt og overraskende for studenten, der jo nok har regnet ud, at der ikke kan være tale om penge, når de står med en blød pakke i hænderne. På samme måde kan du også gemme pengene i en bog eller nogle håndklæder, og på den måde supplere en klassisk studentergave med lidt ekstra, der kan varme den unges økonomi. Husk på at overvære udpakningen, hvis du vælger denne fremgangsmåde, så halvdelen af pengene ikke ryger med gavepapiret ud eller med i vaskemaskinen.

4) Kreative og alternative gemmesteder

Hvis du går efter den helt alternative indpakning, kan du med fordel hente inspiration i køkkenet. Man kan for eksempel fryse en masse mønter ned i en isklump, så studenten tålmodigt må vente på at gaven tør, eller bage mønter ind i en kage eller et brød. Sørg for i denne slags projekter at holde dig til mønter og ikke sedler, da sedler meget nemmere kan blive beskadiget af vand eller af en kniv i forsøget på at frigøre pengene fra dit bagværk. Et anderledes gemmested til den pengebaserede studentergave behøver ikke kun at findes fødevarer. Du kan også lave en halskæde med femkroner i massevis, en mindre skattejagt med ledetråde der fører frem til et mindre bundt sedler eller en anden form for gemmeleg. Kun fantasien sætter grænser, og jo mere kreativt og mærkværdigt du formår at gemme pengene, jo sjovere bliver det også at prøve at få fat i dem.

Læs årets 2024 studentergaver her.