Hvornår skal du give din veninde en gave?

Hvornår skal du give din veninde en gave?

Listen er senest opdateret d. 2 december 2021.

Der er mange anledninger, hvor det vil virke passende og betænksomt at have en gave klar til din bedste veninde. Det kan være en bestemt højtid eller tradition, der byder sig, eller det kan være på grund af noget stort, der er sket eller skal til at ske. Det kan være for at ønske held og lykke, for at sige tillykke og godt gået, eller være for at trøste. Har du grund til at finde en venindegave, er næste spørgsmål: Hvordan finder du den perfekte ting til den givne situation?

Højtider og traditioner

En klassisk årsag til gaveindkøb er fødselsdag eller højtider som jul. Vores måde at fejre fødselsdag på i Danmark har længe været meget traditionspræget, ofte med særlige traditioner indenfor den enkelte familie. Fejring af fødselsdag giver dog ofte lov til skæg og drilleri. Imellem venner er det meget populært og altid med smil til følge, når man giver noget, der enten er en indforstået joke mellem jer, eller noget der på anden måde indbyder til grin. Det er dog vigtigt at huske på, at en god gave er valgt med omtanke og omsorg, og selvom at den er ”for sjov”, er det netop disse kvaliteter der gør den særligt god.

2 veninder ligger og slapper afi græsset med mælkebøtter

Alternative/sjove idéer:

  • En grænseoverskridende oplevelse I kan lave sammen
  • Sjove gadgets
  • En sjov bog
  • En kropspude til singlen (eller bare hende med dårlig ryggen)
  • En steamer til hende der altid går i krøllede bluser
  • Brætspil perfekte til en tøseaften
  • Et selvopvarmende tæppe til frossenpinden

Er der tale om jul eller for den sags skyld blot et påskeæg til påske, er der også flere aspekter du kan overveje, når det kommer til at give din veninde lidt ekstra opmærksomhed. De traditionsrige højtider kræver normalt gaver af mere klassisk og stilfuld karakter, end en fødselsdagsgave nødvendigvis gør. Det skal være noget der passer til højtidsstemningen og samtidig tydeligt siger ”jeg er rigtig glad for, at du er min veninde”.

Klassiske og betænksomme idéer:

  • Brunch, wellnessophold eller en massage
  • En god bog du ved, hun vil sætte pris på
  • Pynteting, fx en vase i glas, keramik eller porcelæn
  • Matchene venindekrus
  • Et smukt og personligt smykke
  • Design-kaffebrygger eller en fin tekande
  • Køkkengrej, fx en frugttørrer

Den særlige anledning

Der behøver ikke være tale om en tilbagevendende anledning, når det kommer til at forære en gave til din bedste veninde. Det kan være, hun har bestået en eksamen, hun har været nervøs for, at hun skal ud på en længere rejse eller lige er kommet hjem fra én. Afhængig af jeres forhold og af situationen kan det både være oplagt at gå efter noget super personligt eller at kombinere det elegante og klassiske med det sjove. Mange særlige anledninger forbindes også med noget helt afgørende og livsændrende. Er der eksempelvis tale om en længerevarende rejse til Asien, kan du give hende noget, der kan bruges på rejsen og minde hende om dig.