The Bean Coffee Pinotage 2009

The Bean Coffee Pinotage 2009

Elsker du vin ? Så læs her om gaver til en vinelsker 

Til alle dem der bare elsker kaffe og rødvin. Her er virkelig en rødvin med kaffesmag.

Vin: The Bean Coffee Pinotage 2009
Land: Sydafrika
Drue: Pinotage
Alkohol: 14 % alkohol
Point: 86

Anmeldelse:

Interessant. Sydafrikansk vin på Pinot Noir (Pinotage) som burde give elegant og knap så kraftfuld vin ala Bourgogne…og det får man også men med voldsom duft af kaffe med mælk som overskygger al anden duft.

Smagen ryger i samme retning som duften…hver gang man er tæt på at smage noget andet så dukker kaffen op igen og igen.
Behagelig syre og eftersmagen har en smule frugt når kaffen slipper efter nogle sekunder…selvom den aldrig slipper helt. Konen var yderst begejstret så vinen falder måske over kategorien “tøsevin” 🙂

Personligt ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige ? Elegant og vulgær ? Interessant men for meget ? Banebrydende og billigt trick ?

Måske til chokoladedesserten i stedet for en billig dessertvin….eller bare som en udfordring til vennerne ved næste vinsmagning.

Har af og til set vinen hos Dansk Vinlager i Flensburg.

Korte facts om område og producent:

The Bean Coofee Pinotage kommer fra den anerkendte sydafrikanske vinregion Stellenbosch.

Klimaet er lunt middelhavsklima, men mildnet af havets nærhed, hvor en kold havstrøm betyder, at sommerens gennemsnitstemperatur sjældent kommer over 20 grader. Sommeren er dog tør, så kunstvanding er en nødvendighed. Jordbunden er meget varieret, men er domineret af ler (ordinære vine) og forvitret granit (bedst).
Stellenbosch leverer knap 10% af Sydafrikas vinproduktion, men en stor del af de bedste vine, selvom en række store vinhuse med mere ordinær vin også hører hjemme her, bl.a. Stellenbosch Farmers (flere etiketter) og Bergkelder.

The Bean Coffee Pinotage 2009

The Bean Coffee Pinotage 2009

HUSK AT LÆSE OM TILBEHØR TIL EN VINELSKER

This Article Has 1 Comment
  1. Daniel siger:

    Pinotage er ikke Pinot Noir, det er en krydsning ml. Pinot noir og den rustikke Cinsault og minder stilmæssigt hverken om den ene eller den anden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *