Hvad skal man se i Bangkok – Bangkok rejseguide

Hvad skal man se i Bangkok

Skal du rejse en tur til Bangkok ?

Er du i tvivl om hvad du skal se i Bangkok ?

Her finder du den bedste guide til din rejse til Bangkok !

Masser af tips til hvordan du oplever det bedste af Bangkok !

Efter utallige besøg i Bangkok så er det blevet tid til at dele mine erfaringer.

Bangkok er en af de mest interessante byer i verden.

Jeg har samlet en lang række råd og anbefalinger  i dette indlæg.

Der er både gode råd til rejsen, ankomsten og opholdet i Bangkok.

Der er nogle ting i Bangkok jeg mener man bare skal se og så er der andre som er lidt overvurderede.

Der er forslag til hvad man skal se i Bangkok hvis man besøger byen 1, 2, 3 eller flere dage.

Bangkok byder på en sjælden kombination af østens mystik og den moderne storby – blandet med venlige, smilende og servicemindede mennesker 🙂

Hvad skal du medbringe på turen til Bangkok ?

Der er mange ting man skal medbringe på turen til Bangkok – men her er et par ting som er værd at overveje:

Gode sokker til fugt og varme (gerne løbesokker) og gode sko (gerne løbesko)

Der er gode og billige transportmuligheder i Bangkok – men man går altså meget.

Rejsestrømper/flyvesokker til den lange flyrejse

Varm trøje til flyveren (gerne med høj hals) da der ofte bliver meget koldt i flyveren.

Vand (købes efter sikkerhedskontrol) og snacks til flyet da det ikke er altid at der er jævnlig servering i flyveren.

Husk kuglepen til at udfylde immigrationsformularen til Thailand.

En god let rejseguide til rygsækken (Pocket Bangkok fra Lonely Planet er super og på dansk…og BILLIG)

En god lille billig guidebog til Bangkok

 

 

Hvad skal man se i Bangkok thailand seværdigheder

 

Ankomst til Bangkok

Når man ankommer til Bangkok så skal man først og fremmest afsætte mindst en time til at komme igennem paskontrol (immigrationen) før man har sin bagage.

Man skal udfylde denne formular, som deles ud i flyet, før man ankommer (så husk en kuglepen)

Hvad skal man se i Bangkok Bangkok lufthavn

 

Ved paskontrollen (Emigration) kan man godt komme til at vente ret længe alt afhængig af hvor mange fly der lander samme tid som dig.

Hvis du har små børn med kan du være heldig at springe køen over, men forvent det ikke.

 

Hvad skal man se i Bangkok Bangkok Lufthavn

 

 

Fra Bangkok lufthavn til Bangkok centrum

Når du er igennem paskontrol og har fået din baggage så kan du komme ind til Bangkok centrum med bus, taxi eller tog.

Jeg foretrækker at taget toget. Hvis man er lidt strategisk omkring hotelvalg i Bangkok så kan man efter min mening få den bedste ankomst (og afgang) til Bangkok centrum med toget (Airport Rail Link)

Følg skiltene i ankomsthallen. Man kan tage rulletrapperne ned eller elevator.

Hvad skal man se i Bangkok fra lufthavn til Bangkok centrum

Det koster cirka 40 baht for en billet til Bangkok centrum (afhængig af station) og det er en dejlig afslappende måde at ankomme til Bangkok på.

Hvad skal man se i Bangkok Tog bangkok lufthavn

Man køber en lille “token” som man skal aflevere igen ved den station hvor man ankommer så hold den indenfor rækkevidde.

Vær opmærksom på at man ikke kan tage Airport Rail Link til Khao San Road (heller ikke tæt ved) forvent at skulle betale 150 baht ved endestationen til Khao San Road.

Hvor skal man bo i Bangkok ?

Hvis man vil bo praktisk i forhold til shopping, transport, natteliv og restauranter så er Sukhumvit et godt område.

Og hvis man finder et hotel i nærheden af Asok BTS stationen så er det ekstra praktisk i forhold til transport.

Her er 4 hoteller i forskellige prisklasser i Sukhumvit området som er i den praktiske og gode kategori:

Park Plaza Sukhumvit ($$)

The Continent Bangkok ($$)

Grande Centre Point Hotel Terminal 21 ($$$)

Citypoint Hotel ($)

For at komme til Asok BTS (Sukhumvit) skal man stå af lufthavnstoget på MAKKASAN og så gå på broen til Phetchaburi Metroen og køre et stop.

Prisen er 16 Baht. Så den samlede pris fra lufthavnen bliver ca. 50 Baht 🙂

Ingen trafik. Ingen kø. Ingen overraskelser. Ingen diskussion med Taxichauffør om gebyrer osv.

Hvad skal man se i Bangkok - Bangkok rejseguide

Hvad skal man se i Bangkok - Bangkok rejseguide

Hvad skal man se i Bangkok ?

Hvad skal man se hvis man er i Bangkok 1 dag :

Man skal se en blanding af det nye og det gamle Bangkok.

Start dagen med at tage BTS skytrain fra Asok (skift tog ved Siam) til Saphan Taksin

Tag flodbåden (og se Bangkok fra “vandet”) og stå af ved Grand Palace og se de flotteste templer i Bangkok og Thailand.

Grand Palace er noget af det jeg mener man SKAL se i Bangkok

Tag båden tilbage til Saphan Taksin og tag BTS til Siam.

Spis frokost i Siam Paragon food court på nederste etage (indgang fra Siam stationen)

Tag BTS 1 stop til National Stadium og shop i det store MBK center

Fang BTS tilbage til Asok og snup et par timer ved poolen sent om eftermiddagen.

Tag igen BTS til Tong Lo stationen og spise Streetfood på Sukhumvit Soi 38 – efter kl. 18.00 – det skal man næsten prøve (tag exit 4 på BTS stationen – se billede)

Hvad skal man se i Bangkok - Bangkok rejseguide

Efter maden på Sukhumvit Soi 38 så kan jeg anbefale en drink på Octave Rooftop Bar på den anden side af Sukhumvit (Soi 57)

Hvad skal man se i Bangkok - Bangkok rejseguide

Hvis du er i Bangkok 2 dage :

Det flydende marked (arrangeret tur anbefales – spørg på hotellet) – det flydende marked er nok også på listen over det man skal se i Bangkok

Shopping og frokost i terminal 21 ved Asok BTS

Aftensmad og drink på Above 11 i Sukhumvit Soi 11

En tur i byen i Soi 11

Hvad skal man se hvis man er i Bangkok flere end 2 dage ?

Gå rundt i Siam Square området og spis interessant japansk mad og shop i de små butikker

Tag til Khao San Road og køb de fedeste t-shirts i Bangkok, fest med backpackerne og få en billig gang fodmassage på gaden mens du nyder en Singha.

Prøv en Tuk Tuk tur om aftenen når trafikken er væk og oplev Bangkok fra en anden vinkel.

Tag eks. fra Khao San til Asok sent om aftenen. Forventet pris. 150 Baht.

Prøv en VIP biograftur og nyd at ligge ned til en film samt betjening fra tjener (og oplev at stå op før filmen til nationalsangen) Terminal 21 og MBK har VIP pladser. Det findes mange steder.

Tag en løbetur i én af de mange parker i Bangkok – Lumpini Park som eksempel.

Tag til Thaiboksning på de dyre turistpladser – kun i Bangkok er det ordentlig thaiboksning !

Prøv en tur på Weekend marked i Bangkok. Kom fredag kl. 17 – 18 når de åbner og oplev markedet mens der stadig er plads.

Også en af de til man næsten skal se hvis man er i Bangkok en weekend.

Hvis man skal shoppe tøj i Bangkok

Hvis man vil shoppe igennem i Bangkok så skal man til Sukhumvit og Siam området af Bangkok.

Shopping centret “The Platinum Fashion mall” er nok det største fashion shopping center du kommer til at se i dit liv (www.platinumfashionmall.com) og det er absolut et besøg værd.

Terminal 21 har masser af fedt tøj også. Her skal man gå en grundig tur rundt i de små “gader” og tjekke butikkerne lidt systematisk – der gemmer sig mange fede designere der sælger netop det unikke tøj som du ikke kan få derhjemme.

Priserne varierer men det er absolut muligt at få både fedt og billigt tøj her. Både til mænd og kvinder.

MBK har også masser af tøj – dog lidt mere for turister og lidt mere “mainstream” men også et besøg værd.

De store kendte kæder kan findes i Siam Paragon Mall.

God tur til Bangkok !

Be the first to comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *